Your browser is too old. Please upgrade to Internet Explorer 10 or newer.

Revisor / Partner mulighed til REVI-MIDT i Randers.
Jutland (Central) Created: 10/01/2025
Applications will be screened regularly.

Revisor / Partner mulighed til REVI-MIDT i Randers

Er du klar til at gøre en forskel for kunderne og blive en del af et team, hvor arbejdsglæde og fleksibilitet er i fokus – og hvor muligheden for at blive partner også er inden for rækkevidde?

Hos REVI-MIDT handler det ikke kun om tal – det handler om mennesker. Vi tror på, at glade medarbejdere skaber glade kunder, og det er præcis, hvad vi leverer. Med begge ben solidt plantet i jorden og med base i mediehuset i Randers hjælper vi vores kunder med alt fra regnskab til rådgivning, og vi gør det med et smil og en personlig tilgang, der gør en forskel.

Hvorfor vælge os?

Vi tilbyder meget mere end blot et job:

  • Frihed og fleksibilitet: Tilpas din arbejdstid, så den passer til dit liv – vi ved, at balance skaber trivsel. Vi støtter dig, hvor du har brug for det.

  • Arbejdstid: Vi planlægger arbejdet, så det ikke tager mere af din fritid, end du selv ønsker.

  • Ansvar og indflydelse: Du får mulighed for at følge dine kunder fra A til Z og opbygge stærke relationer.

  • Kompetenceudvikling: Vi investerer i dig – både fagligt og personligt.

  • Arbejdsglæde: Et stærkt socialt fællesskab og højt humør er kernen i vores kultur.

  • AI: Vi arbejder aktivt med AI og søger at dygtiggøre os yderligere.

  • Konkurrencedygtig løn: Din indsats og erfaring bliver værdsat og belønnet.

  • Partnerpotentiale: For den rette kandidat er der mulighed for at blive partner og få en nøglerolle i virksomhedens fremtidige udvikling.

Hvem er du?

Vi leder efter en revisor, der kan tage ansvar og trives i en uformel atmosfære – og som har ambitioner om mere.

Du:

  • Har bred erfaring med at gøre regnskaber færdige og elsker at finde løsninger for kunderne.

  • Arbejder selvstændigt, men trives også med samarbejde og sparring.

  • Er struktureret, kvalitetsbevidst og har en positiv tilgang til opgaverne.

  • Sætter pris på fleksibilitet og værdsætter et godt grin med kollegerne.

  • Har et drive og en ambition, der kan gøre dig til en fremtidig partner.

Hvad siger medarbejderne?

"Hos REVI-MIDT er der plads til både udvikling og grin. Vi hjælper hinanden, har stor frihed i arbejdet og føler os som en del af noget større."

Hvad siger kunderne?

Vores kunder elsker os – og det kan måles. Med en NPS-score på 65% ligger vi langt over brancheniveau, og kundetilstrømningen taler for sig selv.

FN’s Verdensmål

Hos REVI-MIDT engagerer vi os aktivt i FN's verdensmål. Vi fokuserer særligt på tre områder:

  • Kvalitetsuddannelse: Vi prioriterer løbende udvikling for at sikre, at vores medarbejdere er på forkant til gavn for både dem selv og vores kunder.

  • Ansvarligt forbrug og produktion samt Klimaindsats: Vi arbejder målrettet på at fremme bæredygtige praksisser, der bidrager til en mere balanceret klode.

Vi håber, at vores indsats kan inspirere både os selv og andre til at skabe positive forandringer.

Om Randers

Randers er smukt beliggende ved Gudenåens udmunding og kombinerer historisk charme med moderne byliv. Byen byder på alt fra hyggelige gader og unikke butikker til kulturoplevelser som Randers Regnskov og grønne områder langs fjorden. Her er plads til hele familien med gode skoler, fritidsaktiviteter og trygge rammer. Kombineret med nogle af regionens mest attraktive boligpriser gør det Randers til et oplagt sted at slå sig ned og skabe balance mellem arbejde og familieliv.

Om REVI-MIDT

REVI-MIDT består af 19 ansatte og tilbyder en bred vifte af ydelser inden for revision, regnskab og økonomisk rådgivning. Vores mål er at gøre det nemmere for kunderne at drive virksomhed ved at tage sig af komplekse økonomiske opgaver, så kunderne kan fokusere på deres kerneforretning og sove roligt om natten.

REVI-MIDT blev etableret i 1984 og har siden udviklet sig gennem fusioner. REVI-MIDT tegnes af tre partnere – og måske er du den næste?

Vil du med på holdet?

Så er det tid til at tage næste skridt. Send os en kort motiveret ansøgning samt CV, hvor du fortæller, hvad du kan byde ind med og hvorfor vi skal vælge dig.

Vi ser frem til at byde dig velkommen i vores team – og måske også som fremtidig partner!

DEL GERNE I DIT NETVÆRK!

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt – vi ansætter, så snart vi har fundet den rette.

Kontakt: Har du spørgsmål? Du er velkommen til at kontakte seniorkonsulent Hans Erik Elley fra Selec2r, som hjælper os med denne rekruttering på tlf. 2443 4320 eller mail: hee@selec2r.dk (venligst kun forespørgsler på mail - ingen CV tak.:)


REVI-MIDT
Questions about the position
Hans Erik Elley
Seniorkonsulent Selec2r
T: 2443 4320
{{viewJobApplyButtonText}} Closed for applications Already applied Already withdrawn Withdraw application finish application
Work address:
Niels Brocks Gade 12, 2. sal
8900 Randers C.

Selec2r
.
.... .....................................
http://www.selec2r.dk
We are a passionate all round recruitment consulting agency dedicated to helping businesses navigate the dynamic landscape of professional and experienced competencies as well as strategic growth. Our core mission is to empower organizations to thrive while making a positive impact on the environment. We recruit on all levels in all areas - worldwide.
 Linkedin  Facebook  X  Send to a friend  Print

Sign in



New password